torsdag den 12. december 2013

Lang tid siden!


Hej folkens, så er det ved at være LAAAAANG tid siden sidste opslag. Har haft et halvt ton lektier hver dag, og en hel masse jeg skulle lave, så har ikke rigtigt haft tid/havde også glemt at skrive opslag.

Okay jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, men tror det bliver ved Thanksgiving. Thanksgiving ligger på torsdag d. 28. november, og det var egentligt meningen at vi skulle have holdt det ved nogle venner. Vi blev bare forhindret pga. sne (2-3cm), det betyder altså man slet ikke kan køre nogen steder!

Nå men vi fik da stablet en super lækker ”Thanksgiving dinner” sammen, og det skal lige siges at jeg eeeelsker ”pumpkin pie”, det er helt fantastisk. Vi var kun 4 til Thanksgiving, Dona, Austin, en ældre dame vi går til kirke med, og JEG (kan bare det der med opremsning hva?).

Maden var virkelig god, og vi havde en super god aften. Senere på aftenen kom Donas søster, meget forsinket pga. sne, men hun kom da. Og hun havde taget 2 papirer med til mig, hvor der var ”Hilbilly” ord oversat til normalt engelsk. Til jer der ikke ved hvad det betyder, så kan jeg da godt lige love for at i bliver nødt til at høre folk snakke i Eastern Kentucky, for her snakker de sjovt.

Dagen efter var det Black Friday, og ja det var så ikke muligt OVERHOVEDET, at bevæge sig i Walmart, men jeg overlevede heldigtvis, og fik købt en masse DVD’er og Blurays, meget billigt.

Dagen efter Thanksgiving stod vi tideligt op (omkring 7, uha) og tog af sted til Lexington, som er ”hovedstaden” i Kentucky. Formålet med turen var at Belfry Pirates (vores football hold) skulle spille i bowling green, som er meget tæt på Lexington. Vi boede ved Donas bror, over weekenden. Det skal lige siges at vi ikke skulle i skole mandag og tirsdag, så den stod bare på råhygge og forlænget weekend. Første dag så vi Belfrys football kamp, og de vand (selvfølgeligt), så de var videre til State Championship finalen. Næste dag tog vi på shoppetur fra 9 til 2-3 stykker, men der var ikke så forfærdeligt meget at finde, men jeg fik købt et par bukser.

Da vi så kom hjem, sagde Donas bror, at hans kone havde skaffet os billetter til University of Kentuckys football kamp den aften, så vi tog ind og så college football. Det var en stor oplevelse, og et stort stadion, der kunne rumme 70.000 tilskuere. UK spille mod et hold fra Tennesee, og vi tabte desværre, men det var stadig en super god oplevelse.

Næste dag tog vi hjem og egentligt bare slappede af resten af tiden.

Det skal lige siges at vi har købt et juletræ og at vi skal holde jul her i huset, så mig og Dona har været i gang med at købe julepynt. Vi har ikkefået pyntet det endnu, men regner med at få gjort det her i løbet af et par dage.

Tennis sæsonen er sluttet for nu, og vi begynder at spille midt i februar igen, og der begynder vi at spille hver dag. Så jeg glæder mig bare til at det begynder!

Jeg har også lige haft 2 dage snefri fra skole, vi havde hele 2 centimeter, så man kunne jo nærmest ikke bevæge sig udenfor, det var jo helt vildt. Men det var bare super at få en pause.

Ooooog så har jeg også fået en pakke fra min super søde familie i Kolding, med en lille pakke til hver eneste dag, en form for lille pakkekalender, så  ”dæ a båååre dææjli”.

Det skal lige siges at Belfry vandt State Championship kampen 3-0, på et Field Goal, så nu har vi både det bedste footballhold i Kentucky, og årets Coach i hele USA.

GO PIRATES!

Eller har jeg faktisk kun at sige, at jeg har det ganske godt, og jeg har det super herovre J





Ingen kommentarer:

Send en kommentar