mandag den 12. august 2013

Opstart & Værtsfamilie

Hej alle :-)

Så synes jeg at det var tid til at skrive mit første indlæg. Jeg har fået en super god nyhed, og det er at der er fundet en familie til mig.
Det bliver en del anderledes i forhold til hvad jeg havde forventet, men selvfølgeligt også super fedt.

Jeg skal bo ved familien Hamilton, der består af Carl og Hassel. De er et "same sex couple", det vil sige at de er bøsser, men det ser jeg slet ingen problemer i, jeg tror det vil være med til at gøre min tur endnu mere speciel end andre udvekslingsstudenter.
Jeg valgte at sige ja til at bo ved dem et år, da jeg er sikker på at det bliver et FANTASTISK år.

De bor i staten Kentucky, i et område der hedder Bluegrass State - og det er der jeg skal bruge mit år.
Explorius har skrevet til mig at de regner med, at jeg får mine placeringspapirer fra AYUSA(den amerikanske organisation) i aften.
Jeg glæder mig meget til at se placeringspapirerne igennem, så jeg lige kan få skrevet en mail til dem, og ellers se hvor de bor, og finde ud af lidt mere om dem, og lidt mere om det hele.

Her er der lige et billede af Carl og Hassel, som jeg fik tilsendt af AYUSA, så i ved hvordan de ser ud:-)


Her hjemme er jeg så småt også ved at være klar, jeg skal holde en afskedsfest på fredag, både for familie og venner.

Forsat god sommer, Rasmus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar